-
1 i det lange løb
-
2 i det lange løb
in the long run -
3 løb
[løb] sb. -et, =, -ene1. бег2. ход, течениеløbet er kørt поезд ушёл/поздняк метаться———————— [løb] vb.-> løbe прош. время глагола løbe -
4 løb
sg - løbet, pl - løb1) бег м; спорт. ска́чки мн; го́нки мн2) тече́ние с, ход мi tídens løb — с тече́нием вре́мени
* * *course, reach, run, sprint* * *I. (et -) run;( det at løbe) running;( væddeløb) race,( heat) heat;( geværløb) barrel,( indvendigt) bore;( ben af vildt) leg;( mellemfod hos fugle) shank;( trappeløb) flight (of stairs);( flods) channel;(se også sejlløb);[ ændre flodens løb] rechannel the river;[ i løbet af]( inden udløbet af) in ( fx he finished it in less than an hour), in the space of ( fx a few minutes; only a year);( på et tidspunkt i løbet af) during ( fx our conversation; a shower of rain fell during the evening),F in the course of ( fx our conversation, the year);[ i tidens løb] over the years,( efterhånden) in the course of time;[ i det lange løb] in the long run;[ sætte i løb] start running,( slå over i løb) break into a run;[ gå med i løbet] go by the board, be lost;[ køre sit eget løb] go one's own way, paddle one's own canoe;[ løbet er kørt] it is all over and done with.II. præt og imperativ af løbe. -
5 løb
løb [løːˀb] <-et; -> Lauf m; Rennen n;lade få frit løb freien Lauf lassen;i løb im Laufschritt;gå med i løbet fam draufgehen;nu er det løb kørt! jetzt ist die Sache gelaufen!, fam jetzt ist der Ofen aus!;i tidens løb im Laufe der Zeit;i det lange løb auf die Dauer -
6 løb
sb.i dagens løb im Laufe des Tages;i løbet af en uge innerhalb einer Woche;i det lange løb auf (die) Dauer -
7 løb
sb.i dagens løb im Laufe des Tages;i løbet af en uge innerhalb einer Woche;i det lange løb auf (die) Dauer -
8 in the long run
i det lange løb -
9 lopp
substantivVem vinner Vasa-loppet i år?
Hvem vinder V.-løbet i år? (V.=skiturnering fra Sälen til Mora i Dalarna)
4. vandløb, vejOmrådet (egnen) ved K's øvre vandløb på den norske side (K., svensk-norsk elv, 460 km lang, hvoraf 300 km gennemløber Sverige)
hetslopp; kretslopp; upplopp
vildt løb (kapløb); kredsløb; optøjer
Løbet er kørt, sagen er afgjort (neg. betydn.)
I långa loppet, i det långa loppet
I det lange løb, ikke lige nu men senere
-
10 lopp
substantivVem vinner Vasa-loppet i år?
Hvem vinder V.-løbet i år? (V.=skiturnering fra Sälen til Mora i Dalarna)4. vandløb, vejOmrådet (egnen) ved K's øvre vandløb på den norske side (K., svensk-norsk elv, 460 km lang, hvoraf 300 km gennemløber Sverige)Sammensatte udtryk:hetslopp; kretslopp; upplopp
vildt løb (kapløb); kredsløb; optøjerSærlige udtryk:Løbet er kørt, sagen er afgjort (neg. betydn.)I långa loppet, i det långa loppet
I det lange løb, ikke lige nu men senere -
11 in the long run
(in the end: We thought we would save money, but in the long run our spending was about the same as usual.) i det lange løb* * *(in the end: We thought we would save money, but in the long run our spending was about the same as usual.) i det lange løb -
12 lång
adjektiv1. lang (om fx kropsdel), høj (modsat kort), lang (fx i horisontal retning)Majsans tre långa, flotta söner
M's tre høje, flotte sønner
Tror du vi hinner köpa biljetter, kön är väldigt lång?
Tror du vi når at købe billetter, køen er utroligt lang?
2. lang (om afstand), lang (som fx omfatter et stort antal)Är det längre till Stockholm än till Köpenhamn härifrån?
Er der længere til S. end til K. herfra?
Den, der springer længst, vinder
En lång paus, ett långt liv, långa krigsår
En lang pause, et langt liv, lange krigsår
Vi beviljar både långfristiga och kortfristiga lån, långa lån kostar mindre än korta lån
Vi bevilger både langfristede og kortfristede lån, langfristede lån koster mindre end kortfristede lån
Bli lång i ansiktet, bli lång i synen
Blive lang i ansigtet, blive synligt skuffet
Trække det længste strå, vinde
Få en lang næse, blive skuffet
Räcka lång näsa åt något/någon
Række lang næse, vrænge ad nogen
I långa stycken, i många stycken
I det lange løb, før eller siden
På lång afstand; I fremtiden
-
13 lång
adjektiv1. lang (om fx kropsdel), høj (modsat kort), lang (horisontal dimension)Majsans tre långa, flotta söner
M's tre høje, flotte sønnerTror du vi hinner köpa biljetter, kön är väldigt lång?
Tror du vi når at købe billetter, køen er utroligt lang?Är det längre till Stockholm än till Köpenhamn härifrån?
Er der længere til S. end til K. herfra?Den, der springer længst, vinderEn lång paus, ett långt liv, långa krigsår
En lang pause, et langt liv, lange krigsårVi beviljar både långfristiga och kortfristiga lån, långa lån kostar mindre än korta lån
Vi bevilger både langfristede og kortfristede lån, langfristede lån koster mindre end kortfristede lånSærlige udtryk:Bli lång i ansiktet, bli lång i synen
Blive lang i ansigtet, blive synligt skuffetTrække det længste strå, vindeFå en lang næse, blive skuffetRäcka lång näsa åt något/någon
Række lang næse, vrænge ad nogenStå med en lang næse, blive skuffetI långa stycken, i många stycken
I det lange løb, før eller sidenPå lång afstand; I fremtiden -
14 dyr
I sg - dyret, pl - dyrживо́тное с, зверь мIIдорого́й, дорогосто́ящий* * *animal, beast, costly, dear, expensive, pricey* * *I. (et -) animal;( om større pattedyr også) beast;( om hjortevildt) deer;(neds om person) beast,II. adj expensive ( fx car, hotel, journey);( især: som koster mere end det er værd) dear;[ betale i dyre domme] pay through the nose;[ købe tøj i dyre domme] spend lots of money on clothes;[ en dyr ed] a solemn oath;[ det bliver ham en dyr historie] that will cost him a bit;(fig) he will have to pay for this;[ en dyr pris] a high price;[ det er dyre tider vi lever i] living is expensive nowadays;[ dyre vogne er ikke altid de dyreste i det lange løb] expensive cars are not always the dearest in the long run;[ det er dyrere at] it costs more to;(se også dyrt). -
15 bostadsrätt
substantiv1. retten til en lejlighed, som man har købtOlof har en bostadsrättslägenhet i innerstan, men det blir för dyrt i långa loppet - han måste nog sälja den
O. har en ejerlejlighed i den indre by, men i det lange løb bliver det for dyrt - han bliver nok nødt til at sælge den
-
16 bostadsrätt
substantiv1. retten til en lejlighed, som 'bostadsrättsföreningen' ägerOlof har en bostadsrättslägenhet i innerstan, men det blir för dyrt i långa loppet - han måste nog sälja den
O. har en ejerlejlighed i den indre by, men i det lange løb bliver det for dyrt - han bliver nok nødt til at sælge den -
17 stridis
substantiv1. person (fx en militærperson) der gerne vil i strid, urostifter, ballademager (hverdagssprog/slang) -
18 vinna
uregelmæssigt verbum1. vinde, komme først/være bedstVem vinner i längdhopp?
Hvem vinder i længdespring?
2. vinde (gevinst), få fordel, opnå, tjene på nogetL. vinder altid en æske chokolade
Vad har Sverige vunnit på att gå med i EU?
Hvad har S. vundet ved at gå med i EU?
Den unge mannen har vunnit arvtantens bevågenhet!
Den unge mand har vundet arvetantens bevågenhed!
4. blive bedre, ændre sig på en fordelagtig mådeCharlotte verkar tråkig när man träffar henne, men hon vinner i längden
C. giver et kedeligt indtryk, når man møder hende, men hun vinder i længden, i det lange løb
-
19 ränta sig
verbum1. give i rente, kaste af sig, lønne sigDen här strategin räntar sig bäst i långa loppet, tror vi!
Denne strategi lønner sig i det lange løb, tror vi! -
20 stridis
substantiv1. person (fx en militærperson) der gerne vil i strid, urostifter, ballademager (hverdagssprog/slang)
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Ding — 1. Acht Dinge bringen in die Wirthschaft Weh: Theater, Putzsucht, Ball und Thee, Cigarren, Pfeife, Bierglas und Kaffee. 2. Acht Dinge haben von Natur Feindschaft gegeneinander: der Bauer und der Wolf, Katze und Maus, Habicht und Taube, Storch und … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Freund (Subst.) — 1. Allermanns (Allerwelts) Freund, niemands Freund (jedermanns Geck). – Simrock, 2750; Winckler, X, 16; Eiselein, 185; Kirchhofer, 354; Reinsberg III, 143. Dem Allerweltsfreunde empfiehlt W. Müller: »Willst du der Leute Liebling sein, sei… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Leute — 1. A de richa Lüta werd ma nüd rüdig1. – Sutermeister, 143; Tobler, 371. In Appenzell: Von den reichen Leuten bekommt man nicht leere Hände. (Tobler.) 2. Albern Leut dienen nicht in die Welt. – Petri, II, 4. 3. Alberne Lüe sind ock Lüe. (Hannover … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Tag — 1. Alen Doach hîsch, äs mäkest hîsch; un Sangtich hîsch, dâd äs hîsch. (Siebenbürg. sächs.) – Schuster, 368. 2. All Dag is ken Joarmarkt. (Strelitz.) 3. All Dage is kîn Sonndag (kîn Karkmess, sün kîn Fangeldage). (Oldenburg.) 4. All Doag wat Nîgs … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Weib — (s. ⇨ Frau). 1. A jüng Weib is wie a schön Vögele, was män muss halten in Steigele (Vogelbauer). (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. A schämedig (schamhaftes) Weib is güt zü schlugen. (Warschau.) – Blass, 11. Weil es, um keinen Scandal zu machen, den… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Tugend — 1. Ade, Tugend, hab ich Geld, so bin ich lieb. – Petri, III, 1. 2. Alle Tugend hat aufgehört, Gerechtigkeit ist auch zerstört; der Geistlich irrt, das Geld regiert, die Simonie hat die Welt verführt. – Sutor, 190. 3. Alle Tugend muss sich an den… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
